Man kan have mange forestillinger om, hvordan hverdagen ser ud for anbragte børn, som bor på opholdssteder. Og en ting er, hvordan man tror hverdagen ser ud, en anden ting er, hvordan den egentlig ser ud. Holmegaardshuset er et af de opholdssteder, der tager imod udsatte børn og unge – både planlagt og akut. Derudover har de også plads til familier og kommende forældre. En af de ting, der er fokus på, på Holmegaardshuset – ligeledes med andre bosteder – er at skabe en så normal hverdag som muligt. For udefrakommende lyder det måske kedeligt. Men for de fleste udsatte børn er der stort behov for at skabe faste rutiner og struktur. De kommer måske fra familier, hvor noget så basalt som faste måltider ikke har været normalt. Rutiner er med til at opbygge struktur i hverdagen og skabe tryghed. En fast rutine kunne eksempelvis være at børste tænder eller at stå op og få morgenmad hver dag. Sådanne rutiner er med til at understøtte aktiviteter som skolegang – alt sammen noget der kan få borgeren til i højere grad at blive en del af fællesskabet.
På den måde kan man godt sige, at hverdagen for borgerne ser meget normal ud. Det “normale” er hvert fald det, der tilstræbes. Børn og unge passer typisk også deres skolegang, mens de bor på opholdsstedet. De deltager i fritidsaktiviteter og andre tilbud og laver også aktiviteter med opholdsstedet. På Holmegaardshuset arrangerer man eksempelvis ture og udflugter jævnligt. Der kan både være tale om større og mindre ture. Gåture i nærområdet og udenlandske skiture har begge været på programmet.
Brug af mål og delmål i hverdagen på Holmegaardshuset
En af de fokuspunkter, man arbejder med på Holmegaardshuset, er brugen af mål og delmål. Det bruges til at understøtte de daglige rutiner og kan bestå af både små og store mål. Når et barn ankommer til et opholdssted, vil kommunen forud for dette have udarbejdet en handleplan. Handleplanen indeholder typisk overordnede mål, som kan virke meget abstrakte. Derfor arbejdes der i starten også på at udarbejde mikromål, som understøtter de større, men som er mere håndgribelige for borgeren. Det er vigtigt, at de mål, der udarbejdes med borgerne, er overskuelige, nemme at forstå og inden for rækkevidde. Borgeren skal kunne se, at de kan lykkes med målene. På den måde lægges der grobund for succesoplevelser, som er meget vigtige for trivslen og for udviklingen.
Hold øje med Holmegaardshuset jobprofil her.
Brugen af mål og delmål er vigtige i forhold til borgerens udvikling. Det understøtter også misionen om at skabe en hverdag med flere rutiner og mere struktur.