Det indiske køkken går mere end 5.000 år tilbage i tiden og har alle årene både inspireret andre køkkener og blevet inspireret af fremmede køkkener. Indien er et meget stort land med et utal af kulturer og religioner. For eksempel er der flere i Indien, der ikke spiser kød, hvorfor indisk mad er rig på vegetariske retter. Dog sniger der sig også en lang række super lækre retter med kød ind i billedet, oftest med kød fra geder og kyllinger.
Fordi det indiske køkken er så bredt, kan man også snildt stille krav til, hvad en god indisk restaurant bør kunne tilbyde af forskellige retter. Her på siden har vi lavet en oversigt over, hvad vi mener, at en god indisk restaurant i hvert fald SKAL kunne tilbyde, før at vi lægger vores vej forbi.
Menu musts for enhver indisk restaurant
Appetizers:
For at en indisk restaurant kan kalde sig en rigtig indisk restaurant, i vores øjne, så skal de først og fremmest have et bredt udvalgt af appetizers. Her er hvad en mondæn indisk restaurant skal kunne tilbyde af appetizers:
Samosas
- Enhver indisk restaurant bør have samosas på deres menukort, og de må gerne være fyldt med grøntsager og hakket kyllingekød eller hakket lammekød.
Sabzi samosas
- Ligeledes bør alle indiske restauranter have et fuldt vegetarisk alternativ til den almindelige samosa. En god Sabzi samosan er oftest fyldt med kartofler og grøntsager.
Pakora
- Alle indiske restauranter med respekt for sig selv serverer også de lækre Pakoraer. En Pakora er en sprødstegte dej, der “gemmer” på alle de grønne lækkerier som for eksempel: kartofler, blomkål, romanesco, løg, squash, peberfrugt, aubergine, diverse svampe eller spinat.
Fish pakora
- En fiske Pakora er basalt set det samme – bare med fisk i stedet. Og dét bør enhver indisk restaurant også kunne byde på.
Aloo tikki
- Et must for indiske restauranter er altså også de fantastiske Aloo tikki, som er en nordindisk snack, der er lavet af kogte kartofler, ærter og forskellige krydderier. Oftest serveres de sammen med tamarind, kikærter og grøn salsa og nogle gange yoghurt.
Dhahi barray
- Dhahi barray er helt sikkert også blandt de bedste appetizers, en indisk restaurant kan byde på. De består af dumplings lavet af linse mel, som ligger i en yoghurtdressing.
Desuden bør enhver indisk restaurant også kunne diske op med de basala ting som mango chutney, mint chutney og mixed pickles.
Hovedretter
udover gode appetizers, så skal en indisk restaurant også have et bredt udvalg af forskellige hovedretter. I det indiske køkken er dette en bred kategori
Tandoori:
Tandoori er et vidt begreb, og der findes et utal af forskellige Tandoori retter. Tandoori er faktisk blot navnet på den specielle kubeformede ovn samt det krydderi, der ofte bruges i Indien. Retten er traditionelt rød, fordi krydderiblandingen tilsættes rødt farvestof. Enhver indisk restaurant bør have et bredt udvalg af Tandoori retter, som for eksempel:
- Chicken tandoori
- Chicken tikka
- Pakora
- Lamb boti kebab
- Chapal kebab
- Tandoori mixed grill
- Chicken tikka special
- Hariyali chicken tikka
- Tandoori king prawns
Andre hovedretter
Udover en masse lækre Tandoori retter, så bør alle indiske restauranter opdele deres menukort med retter med forskellige typer af kød. For eksempel retter med kylling, retter med lam, retter med kalvekød, retter med kødboller og hakket oksekød eller retter med fisk og skaldyr. Disse retter kan være alt fra curry retter, kebab retter eller grillede retter.
En indisk restaurant skal selvfølgelig også kunne tilbyde klassiske, lækre vegetarretter med alskens grøntsager. Det kunne for eksempel være Paneer Makhani, Punjabi Chole eller en god omgang Bhindi Masala.
Andet, som en indisk restaurant skal have på menukortet:
Udover ovenstående, så skal en god indisk restaurant naturligvis også have et godt udvalg af tilbehør som papadams, Raitas og salater samt et godt udvalg af de indiske Naan og Paratha brød.
Det er desuden kun et plus, hvis en indisk restaurant kan tilbyde de mere specielle retter som for eksempel Biriyani og Punjabi.
Desserter:
Det indiske køkken er også god på dessert fronten, og her bør en indisk restaurant i den god ende af skalaen kunne diske op med desserter som:
- Ghulab Jammun
- Kheer
- Rasmalai
- Punjab Kulfi og
- Falooda is
Nu ved du hvad du skal kigge efter næste gang du skal ud og spise på en indisk restaurant. God fornøjelse!