I dag er der mere og mere fokus på sundhed og sygdomsforebyggelse, og det kan jeg da i hvert fald mærke i min omgangskreds. Vi ved, at der er flere og flere, der får de såkaldte livsstils sygdomme, og det er i sådan en grad, at det er ret foruroligende. Gammelmandssukkersyge er ikke længere for de gamle, men også for de unge og børnene. Overvægt ses mere og mere, og det er specielt synd for børnene synes jeg, da de jo spiser det de voksne laver til dem af mad. Det er jo de voksnes ansvar at sørge for at holde børnene sunde og raske og velernæret.
Vi snakker også meget om naturlægemidler – hvad er de og virker de? Hvad kan man bruge forskellige naturlægemidler til? Lovgivningen i Danmark forhindrer producenterne i at skrive på naturlægemidlerne, hvad de kan gøre godt for, og det gør jo, at man skal være ret så proaktiv for at finde information om de forskellige naturlægemidlers virkninger.
Selv er jeg ret interesseret i det, og heldigvis kender jeg en naturopat, som jeg kan spørge om alt. Og det er så spændende et område, at jeg næsten selv kunne overvej at gå mere ind i den tankegang, at naturens egne lægemidler kan afhjælpe og forebygge sygdomme.
Jeg tror f.eks. på, at vi via kosten helt og aldeles afgør, hvordan vores sundhedstilstand er. Du bliver hvad du spiser – det slogan holder 100 %, og det er så præcis beskrevet. Cellerne fornys hele tiden, og hvad skal dine næste celler være bygget op af? Vingummibamser eller sunde, naturlige fødevarer, som din krop genkender som reelle byggesten? De fleste vil selvfølgelig sige det sidste, men mange har svært ved at holde det i praksis.
Hvis man interesserer sig lidt for sin egen sundhed og har lyst til at tage ansvar for sin fremtid, så er det alfa og omega at holde sig opdateret med, hvad naturlægemidler kan gøre for dig. I vinterperioden tager jeg mange styrkende teer – som hjælper min krop med at rense ud. Derudover tager jeg et dejligt fiskeolie tilskud, da jeg desværre har svært ved at spise nok af den gode fede fisk, som indeholde de essentielle fedtsyrer, som kroppen ikke kan danne selv, men skal indtages via føden eller tilskud. Året rundt tager jeg et vitamintilskud, som gør at jeg er fyldt op i vitamindepoterne.
Naturlægemidler er for mig lige så vigtig som den vand jeg drikker, den luft jeg ånder og jeg er sikker på, at det hjælper mig til et sundt og stærkt immunforsvar.