Ministerrokade i den danske regering

I dag er Birthe Rønn Hornbech blevet fyret som integrationsminister, og i samme ombæring har den danske regering her til middag  besluttet sig for, at det er tid til en ministerrokade. Samtidig med Rønn Hornbechs fyring, er hun nemlig også stoppet som kirkeminister, undervisningsminister Tina Nedergaard har sagt op og det betyder, at der er sket fem væsentlige ændringer i regeringen.

Der er tale om en regulær rokade, og kun en enkelt ny politiker bliver ‘opgraderet’ til minister, nemlig Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, som bliver skatteminister efter Troels Lund Poulsen, der nu skal være ny undervisningsminister.

Rønn Hornbechs to ministerposter overtages af henholdsvis Søren Pind (integrationsminister), som endnu også er udviklingsminister, og Per Stig Møller (kirkeminister), som også endnu er kulturminister.

Om ministerrokaden får nogen som helst betydning for Venstre og Konservative i meningsmålingerne bliver spændende, men jeg tror, det er et tydeligt tegn på, at det nok ikke bliver inden for de næste få måneder, vi får et valg. Men man kan selvfølgelig aldrig vide.