Jeg er medlem af et ungdomsteater, som hver sommer opfører en forestilling for dem i byen, der er interesserede i at se, hvad vi har lært i årets løb. Op til disse forestillinger får vi hver især forskellige opgaver, og sidste år var det min tur til at dele tryksager ud.
Jeg har tænkt mig også at melde mig til den tjans igen, fordi jeg synes, det var utroligt hyggeligt at komme ud til folk for at dele flyers ud til folk. Vi går to og to rundt til de fleste husstande i byen, mens andre to står i byen og deler ud til folk, der går forbi.
Sidste år var første gang, vi prøvede at promovere vores forestilling ved at dele tryksager ud, og det har faktisk givet en hel del. Der kom dobbelt så mange til vores forestilling som året før.
Vi brugte næsten en hel dag på at dele tryksager ud, måske fordi vi flere steder blev inviteret ind for at få noget at drikke. Mange i byen vidste slet ikke, der var et teater i byen, så vi fik tilmed også skaffet nye medlemmer ved at stemme dørklokker.