Her på onsdag skal jeg til tandlægen for en gang paradentosebehandling. Nu når jeg skal af sted har jeg besluttet, at jeg vil prøve tandblegning for første gang. Én gang skal jo være den første med alt. Det er sådan jeg lever mit liv. Mange mener at jeg går for vidt nogle gange med tilvalg, frem for fravalg. Det kan også godt være, men man skal se et fravalg, som noget man går glip af.
Paradentosebehandling er ikke ligefrem et valg, men snarere et must i min alder – jeg er 44 år gammel. Men tandblegning derimod er ikke noget man skal have, og det er derfor jeg vil prøve det. Der er også et gammelt ordsprog, der siger, at man ikke kan sige at man ikke kan lide noget før man har prøvet det, hvilket understøtter mit princip og levevis.
Jeg var lidt bange for tandlæger da jeg yngre, og derfor er det også kun naturligt at jeg prøver tandblegning nu, hvor jeg føler mindre frygt for disse kittelklædte folk med skinnende tænder. Man kan sgu heller ikke være bange for tandlægen, når man bliver nød til at have sig en gang paradentosebehandling en gang imellem, vel?
hvordan gik det så med tandblegningen? Det kan umuligt have været fordelagtigt efter en paradentosebehandling?
Jeg får selv paradentosebehandling et par gange om året, og jeg kunne aldrig finde på at få en tandblegning lige efter, det kan simpelthen ikke være godt for tænderne.
Det gik faktisk ganske dårligt. Jeg nåede ikke længere end at præsentere min idé for min tandlæge. Han sagde som du, at det ikke er noget man skal gøre efter en paradentosebehandling og overhovedet ikke noget man bør gøre hvis man modtager paradentosebehandling.
Så d’oh…